Med tomlen fra Danmark til Tyskland – Det lærte vi

I sommeren 2016 var vi en tur fra Danmark, nærmere betegnet Aarhus, til Hamborg i Tyskland. En tur der i bil tager omkring 3 timer afhængigt af trafikken. Eftersom vejret var godt besluttede vi os for at tomle. I denne beretning fra turen vil jeg dele vores erfaringer fra turen, som du kan bruge når du skal ud at tomle næste gang.

(Vores rute på ruten Aarhus-Hamborg Lufthavn)

Er du kvinde, kan du med fordel også læse vores guide til, at blafre som kvinde.

Råd nr. 1: Vælg dit startsted med omhu

Hvor du starter med, at blaffe fra har stor betydning for, om din tur på tomlen bliver en succes. I vores tilfælde var det planen, at vi ville starte ud i nærheden af Aarhus Syd Motorvejen. Vi valgte motorvejspåkørslen:

Det skal du være opmærksom på når du vælger startsted:

  • Stå et sted, hvor der er plads til at bilerne kan stoppe.
  • Sørg for, at stå i den retning der er den naturlige vej mod din destination.
  • Vælg et trafikeret sted.
  • Stå gerne i nærheden af lyskryds eller til og frakørsler, da det er lettere for bilerne at standse fra lavere fart.

Vil du læse om andre blafferes råd til opsamlingssteder kan du med fordel gå ind på Hitchwiki.org, hvor du blandt andet kan læse om andre blafferes erfaringer med konkret opsamlingssteder i nærheden af dig.

Råd nr. 2: Den første er ikke altid den bedste – Lær at sige nej

Selvom der måske er gået en time inden du bliver samlet op, bør du tænke klart når lykken tilsmiler dig og en bil stopper op. Du skal nemlig ikke for en hver skyld sige ja til et lift. Står du et godt sted jf. råd nr. 1, og bliver tilbudt et lift, hvor du vil blive sat af et sted, hvor mulighederne for videre ture ikke er gode, vil det ofte være den klogeste beslutning at sige pænt nej tak og vente på et nyt lift.

Råd nr. 3: Vær renlig og tør

De fleste personer som kunne overveje, at samle dig op, har kun ganske få sekunder til at vurdere om de vil standse op eller blot vælge, at køre videre. For at forbedre dine muligheder for, at blive samlet op, er det vigtigt at du er ren og præsentabel. Mange potentielle lifts vil køre videre, hvis du ser beskidt og ussel ud.

Derudover er regnen enhver blaffers fjende. Der er ikke noget der kan spolere en blaffers muligheder, som et regnvejr der gør en helt gennemblødt. Det er de færreste mennesker, som vil samle en slask våd blaffer op, derfor bør du gøre dig selv den tjeneste, at have en paraply med i tilfælde af regn.

Med ovenstående råd var vi i stand til, at komme fra Aarhus til Hamborg på under 4 timer.

Vi vil rigtig gerne høre fra dig: Hvordan øger man sin sandsynlighed for, at blive samlet op som blaffer?

Vil du have flere råd, kan du i bunden af vores forside læse flere gode råd.

Artiklen er skrevet af Emil fra rejsebloggen Mitophold.dk

Den moderne blaffer

Skuespiller, eventyrer og opmærksomhed-søgende Shia LaBeouf, har forsøgt sig med et helt nyt og spændende eventyr. Det hele skulle være en del af et kunstprojekt, hvor det at blaffe, er en meget vigtig del af projektet.

en-blaffer-med-tattoos

Det hele går nemlig ud på, at Shia LaBeouf blaffer rundt i hele verden – men på en lidt ”moderne” måde. Han poster nemlig et billede på Twitter under et hashtag der hedder #TakeMeAnywhere, hvor han poster sin GPS-koordinater, og således lader helt tilfældige fans tage ham med, på den næste del af han rejse. Det kræver kun en enkelt enhed med GPS – f.eks. det nye Apple Watch – og så er han ellers ude på en voldsom spændende rejse.

Det eneste det krævede var blot, at du var den første som fandt LaBeouf, efter at de nye GPS koordinationer var blevet offentliggjort. Og der var ingen krav til, hvorhen turen skulle gå, det skulle personen nemlig selv bestemme.

Projektet er færdig i denne omgang, og løb fra 23. maj til 23. juni, men enten så gentager Shia LaBeouf det igen en gang – eller også er der andre der tage staffen videre.

Det hele gik selvfølgelig ud på at skabe små øjeblikke, som du kan se herover. Men udover dette, skulle man læse imellem linjerne, og emnet blev pludselig noget med at springe ud i det og ikke at være bange for omverdenen. Man kunne kalde det en moderne afbudsrejse. Man kommer først rigtig på eventyr, når man tager springet.

Kan man rejse med et kæledyr?

Det hurtige og nemme svar er ja, men desværre er det ikke helt så simpelt og lige til, som man kunne håbe. At rejse med et kæledyr, og især blaffe, kræver nemlig en del mere planlægning og derved forsvinder noget af den frihed, som vi især er store tilhængere af.

Udover at være mere besværligt, så vil det i de fleste tilfælde også være langt dyrere at rejse med et kæledyr, end hvis man er på egen hånd. Foruden udgifter til foder og pleje, så vil der i mange tilfælde også være ekstra omkostninger til transport og overnatninger. Det er nemlig kun ganske få steder du kvit og frit kan medbringe dit kæledyr – desværre.

Rejser hvor et kæledyr er en god idé

Men blot fordi det er både vanskeligere og dyrere at rejse med et kæledyr, betyder det jo ikke at det er umuligt. Og hvis du har et brændende ønske om at prøve dette, så findes der nogle rejsetyper, der er mere oplagte end andre. Vi har blandt andet hørt om rejsende i egen både bil og båd, der fint har kunnet få det til at fungere, at have et kæledyr ved sin side igennem kortere eller længere perioder.

dyr-rejse

Hvis man har sine egne rammer og ikke er så afhængig af at bo på hotel og rejse med offentlig transport, så giver det langt bedre forudsætninger for at få det til at fungere. Er man f.eks. på road trip i Europa med sin egen autocamper, så er der meget få regler man er nødt til at sætte sig ind i, for at kunne bringe et kæledyr med sig. I sådan et tilfælde det mere hvilket dyr der ville være en god idé at medbringe, samt hvordan man får en hverdag til at fungerer, man skal tage stilling til.

Hvad gør jeg af mit kæledyr hvis jeg skal rejse?

Man er nødt til at være realistisk i forhold til sine kæledyr, for selvom om det måske kan lade sig gøre at tage dem med på sin rejse, så er det måske ikke altid den bedste løsning. I nogle tilfælde vil dit kæledyr have mere glæde af, at blive passet derhjemme, mens du er på farten.

Der findes mange pasningsmuligheder for en lang række forskellige kæledyr. Hundepensioner har været anvendt i stor stil i mange år og indenfor de sidste år er brugen af kattepensioner også blevet mere almindeligt. Hund og katte er de kæledyr man finder i størst antal i Danmark og derfor er pasningsmuligheder for disse også mest omtalt. Det betyder dog ikke, at du ikke kan få passet din undulat, ørkenrotte eller kanin. Det handler blot om at finde det helt rette sted for netop dit kæledyr.

På passagersædet i Tanzania

Untitled

At rejse er at leve” sagde H.C. Andersen, og det er ganske vist. Mon Danmarks formentlige hidtil største forfatter nogensinde har forbundet det at rejse, med at køre land og rige rundt med fremmede? Det finder vi nok aldrig en besvarelse på.

Mange vil forbinde det eventyrlige i at rejse, med de mange bekendtskaber som man stifter rundt om i verden. At udforske andre menneskers kultur, madvaner, levevis og omgivelser er intet mindre en livsberigende og meget givende. Det er uanset, om du rejser på egen hånd eller gennem et rejsebureau.

Blaf dig til et eventyr

Der findes mange måder at rejse på. Dog finder du nok ingen måder, at komme tættere på dine medmennesker, end ved at blaffe dig fra A til B. Med tomlen op ad kommer du både billigere rundt, og så lærer du mennesker at kende, som du måske aldrig havde forestillet dig, at stifte bekendtskab med.

Sætter du dig for at blaffe ude i den store verden, så er det rart at have en guide med under armen. Går din rejse til Tanzania eksempelvis, så er denne guide skrevet til netop dig. Læs med og få klargjort hvilke forbehold du skal tage dig, når du drager ud på dit livs eventyr.

Små landeveje og vinterbleg hud

I Tanzania kan det være noget besværligt, at blaffe sig til kørsel på de lange strækninger. Landet har nemlig nogle fremragende og billige busforbindelser, som tynder hovedvejene fra privatbiler. Til gengæld er befolkningen imødekommende og venlige, og tager dig gerne med på eventyr langs de kortere landeveje.

Hvis du hører til den gruppe danskere, som er en smule træt af din skandinaviske vinterblege hud, så vil det måske glæde dig at høre at netop din lyse hudfarve, kan være en fordel for dig i Tanzania. Her anses hvide nemlig for ikke at være farlige, hvorfor du har nemmere ved at få et lift i Tanzania.

Husk lige…

Beslutter du dig for at blaffe på din rejse i Tanzania, så er der nogle få forbehold som er vigtige at tage:

  1. Drop tomlen, og vink i stedet med håndfladen opad. Kommer du til at vinke med håndfladen nedad, betyder det at du er villig til at betale, hvorfor det ofte er sådan man kommer i kontakt med busser.
  1. En stor del af befolkningen i Tanzania kan ikke engelsk. Lær dig derfor et par få sætninger eller ord, som eksempelvis “tak”, på Swahili. Det vil med sikkerhed blive værdsat af din kommende chauffør.
  1. Vær ekstra varsom, hvis du som kvinde beslutter dig for, at blaffe på egen hånd i Tanzania. Modtager du dårlige signaler af chaufføren, så husk at det altid er tilladt, at sige nej tak til et lift.

Generelle forbehold og gode råd

Uanset hvilket land du drager på eventyr i, så kræver det en hel særlig indstilling at være blaffer. Eksempelvis skal du altid huske på, at du er lige så fremmede for chaufføren, som chaufføren er for dig. Sørg derfor altid for at være udadvendt. snaksagelig og ikke mindst høflig. Det gør bare turen til en bedre oplevelse for jer begge.

Selvom det er sjældent, at man hører om blafferture, der er gået grueligt galt, så skader det aldrig at være ekstra opmærksom på faresignaler, når du kører med en fremmede. Hav derfor altid dine ejendele tæt på dig i bilen, så du hurtigt kan komme ud, hvis behovet skulle opstå.

Vigtigst af alt så er det helt i orden, at sige nej tak til et lift. Du behøver hverken begrunde eller forklare dig. Sæt dig aldrig ind i en bil, hvis ikke du er hundrede procent tryg ved situationen. Med alle forbehold i orden er der intet andet for, end at læne dig tilbage i passagersædet, og nyde hvert et eventyr forude.